Nyt dansk-kinesisk samarbejde skal løse kinesisk affaldshåndteringsproblem
Nyt dansk-kinesisk samarbejde skal løse kinesisk affaldshåndteringsproblem
Som følge af urbaniseringen i Kina, har landet i stigende grad behov for løsninger inden for biogas – et område som Danmark har stor know-how indenfor. Danske biogasvirksomheder besidder nogle af verdens mest avancerede cleantech innovationsløsninger, men de relativt høje produktionsomkostninger har holdt virksomhederne tilbage fra at indtage de internationale markeder.
Denne problemstilling er præcis det, som et nyt joint venture mellem Danmark og Kina har taget udnytte af. En af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering, Gemidan Ecogi, og det kinesiske selskab Yinhai Investment Holding har etableret et samarbejde, som skal ligge i Changzhou provinsen i Kina med det formål at bygge biogasanlæg til behandling af husholdingsaffald i Kina. De to virksomheder fandt hinanden med støtte fra IFU og vil nu kombinere den høje kvalitet fra Gemidan Ecogi’s biogas forbehandlingsanlæg med reducerede produktionsomkostninger.En af planerne for samarbejdet er at bygge det første biogasanlæg i Changzhou, som kommer til at håndtere omkring 400 tons affald. Det kinesiske selskab Yinhai Investment Holding er ejet af Wang Yongming, der i 2014 etablerede sig i Nyborg med firmaet Greatop Science & Technology Development ApS.
Samarbejdet har været to år undervejs, men i sammenhæng med Kinas 13. femårsplan er timingen nu perfekt, da den kinesiske regering nu vil have langt mere fokus på at reducere deres CO2 udslip og dermed har endnu større efterspørgsel på cleantech løsninger.
Tirsdag 16. maj vil der finde en underskrivningsceremoni på Sinatur Hotel Storebælt sted i Nyborg kl. 10:30-13:00, hvor byens borgmester deltager. Når begge parter har skrevet under på aftalen, vil dette blive fejret med en reception.